Fra sko til skulptur

Workshop lørdag d. 11. maj kl 10-13
Tilmelding til Torsten på mail talf@post4.tele.dk
Det koster 40 kr. at deltage – der betales på stedet.  Efter tilmelding fremsendes bekræftelse og detaljer.

Der er ikke en beklædningsgenstand, der så præcist og følsomt kan gengive menneskekroppens bevægelsesmønster som vores fodbeklædning.

Sliddet, skævhederne, tyngden og letheden i vores gang på jorden spores tydeligt i skoens mærker.

Derfor er det en god udfordring at prøve at indfange disse spor i skoen, vi står med i hånden!. Det kan gøres på flere måder og i flere materialer. På work shoppen her har vi lagt op til at arbejde formen frem i:

1. ler,

2. gips-(bandage)

3. eller i decoupage.

Medbring: en sko eller to. Hvis du vil modellere skoen, kan det jo være en sko, du er glad for og bruger meget – fx en kondisko!

Hvis du vil omforme en sko ved at lægge gips omkring den, så må du regne med, at den ikke kan bruges igen. Det sammen gælder for den sko, du klistrer til med decoupage.

Materialer: ler, lim og gipsgaze er købt ind til formålet.

Hvis du vil have særlige elementer hæftet på skoen, så tag dem med selv.

Funktion? Den færdige sko eller støvle kan få en fin funktion som enten dørstopper, blyantholder eller ???

Men den er også i sig selv en udtryksfuld skulptur.