Oktobers gæst i GaleRiget har vi hentet fra England. Anja Percival er en lysets mester og grafiker i absolut topklasse, som vi er rigtig glade for at præsentere i GaleRiget.
Anjas mest anvendte trykketeknik er ætsning i kobber – en teknik, som er meget velegnet til at skildre de interiører og byrum, som er Anjas foretrukne motiver.
Selv om Anjas stemningsfyldte kobbertryk næsten fremstår som fotografier, så er de alle skabt i hånden ved at kobberpladen, område for område, afdækkes med en voks-pen så ætseprocessen sættes i stå i de aktuelle områder, men fortsætter i andre områder, som derved får en dybere ætsning. Jo dybere ætsningen bliver, jo mørkere bliver det endelige tryk. Det er en langsommelig proces, som kræver stor erfaring og et godt overblik.
Man kan se mere på Anjas hjemmeside: www.anjapercival.co.uk
Anja Percival udstiller i GaleRiget fra 5. oktober til og med 9. november.
Anja vil være til stede ved ferniseringen d. 5. oktober kl. 11-14