Om

Foreningen blev stiftet i 1977 af en gruppe lokale kunstnere i Faaborg. Foreningen havde dengang omkring 70 medlemmer og brugte I.J.Larsens pakhus til sine udstillinger – heraf navnet PAKHUSET. I dag har vi ca. 450 medlemmer.

Alle kan blive medlem af Pakhuset, og dermed være med til at støtte det lokale kulturliv. Som medlem kan man deltage i den årlige kunstauktion, kunstudflugter og foreningens øvrige arrangementer og aktiviteter.

Aktiviteter

I løbet af året arrangerer vi en del aktiviteter, som er rettet mod foreningens kunstnere. Det kan være croquis- og portrættegning, workshops eller male-weekender. En del af vores kunstnere har fundet sammen og dannet mindre grupper, hvor de selv arrangerer udstillinger og andre spændende ting, som fx ø-ture eller kritikmøder.
Udflugt
I sensommeren arrangerer Pakhuset en udflugt for foreningen medlemmer, hvor man besøger kunstnere, udstillinger og museer rundt omkring i landet.
Auktion
Pakhuset indkøber hvert år kunst for 75.000-100.000 kr., som bliver sat på auktion til foreningens medlemmer i november måned – ét af årets højdepunkter.
På auktionen byder man på èt års leje af et værk, og på den måde kan man afprøve, om man ønsker at beholde et værk. Dette giver mulighed for at skifte ud i kunsten på væggene derhjemme. Hvis man ønsker at eje et af de lejede kunstværker, kan det afdrages med 20% af værkets pris (rentefrit) om året, indtil det er fuldt ud betalt. Den betalte leje er naturligvis en del af købsprisen. Hvis man ikke ønsker at beholde det lejede værk, går det på auktion igen året efter.
Udstillinger
Kunstforeningen Pakhuset tilstræber hvert år at arrangere ca. 2-3 udstillinger i Faaborg.
To gange årligt laves en medlemsudstilling, hvor alle foreningens medlemmer har mulighed for at deltage.
Alle udstillinger annonceres i vores nyhedsbrev og på hjemmesiden.
Halvårsprogram
Der udsendes forårsprogram i januar samt efterårsprogram i august.
Nyhedsbrev
Der sendes nyhedsbrev som e-mail hver måned.